Hvalrossen

Hvor lever jeg?

De lever på forholdsvis lavt vand, men de er dog også set på de jyske kyster, når de bevæger sig længere sydpå.

Hvalrossen er inddelt i 2 underarter som er, stillehavshvalrossen, som er den mest udbredte, og den atlantiske hvalros, som opdeles i canadisk/vestgrønlandsk og østgrønlandsk hvalros.

De ses mest ved hele Østgrønland, hvor de opholder sig på land og langs kysten. De ses også ved Davisstrædet, Baffin Bugt og Thuledistriktet som er i Nordgrønland.
Derudover kan man også finde dem i Vestgrønland ved Sisimiut og nordover mod Thuledistriktet, her går de dog ikke på land, men opholder sig i vandet. Da Grønlands kystlinje er på over 44.000 km, er hvakrossen i mindretal.
De opholder sig for det meste tæt på haviskanten eller på drivende isflager, hvor havdybden er under 100 meter.

Hvad spiser jeg og hvem spiser mig?

De enorme dyr som kan blive op til 3,5 meter lange og veje op mod 1.500 kg når de er hanner, og hunnerne som vejer omking 800 kg, lever mest af muslinger og snegle som de dykker efter nede på bunden og de lever derfor på lavt vand og inde ved kysterne.
Pga. hvalrossen enrome størrelse og tykke hud har den kun få naturlige fjender, da et er de færeste der kan hamle op med det kæmpe mæssige dyr. Det er henholdsvis mennesker og spækhuggere som er deres største fjender, men isbjørne tager en sjældengang en unge, som det kan ses på billedet onvenfor.

Udryddelse?

Hvalrossen som er inddelt i 2 underarter so er, stillehavshvalrossen, hvilket er den mest udbredte, og den atlantiske hvalros, osm opdeles i canadisk/vestgrønlandsk og østgrønlandsk hvalros har været tæt på udryddelse. Det var allerede i 1600-tallet at hvalrosseren blev mindretallig. Det var især deres stødtænder, olrige spæk og slidstærke huder, som fangere gik efter og kunne tjene mange penge på. Derfor fredede man hvalrossen i 1952, og antallet synes at være stedet siden. Især i Østgrønland er antallet steget.