Et økosysten bruges til at beskrive et miljø i naturen med alle levende og døde organismer. Man siger at ethvert levende organisme i et økosystem har forhold og har indflydelse på alle andre organismer i et økosystem. Derfor inddeler man det i fødenet og fødekæder, for at få det i forskellige led, så man kan følge udviklingen og har system i det.
Fødekæde
En fødekæde er en måde at illustere hvem der bliver spist af hvem, og hvem der spiser hvad. På billedet ovenfor ses en fødekæde. Det er plankton som starter fødekæden. Planktonen bliver spist af det næste led som er vandloppen. Vandloppen bliver spist af fisken og fisken bliver spist af marsvinet.
Hvis planktonen i den simple fødekæde dør, vil vandloppen dø af sult. Og hvis vandloppen forsvindervil fisken herved også dø, og så kan marsvinet heller ikke få dens føde, og vil derfor også dø.
Det er derfor vigtigt at alle led i fødekæden fungerer optimalt, for elelrs vil hele fødekæden bryde sammen.
Fødenet
Et fødenet er et netværk af fødekæder, dvs. fødekæder der er sat sammen.
Billedet ovenfor er et eksempel på et fødenet fra Young Sund som ligger i Nordøstgrønland.
I fødenettet er det planktonalgerne som starter og derfor også dem der er udgangspunktet. De bliver spist af dyreplankton som f.eks. er, vandlopper, og andre små krebsdyr, og de bliver så spist af forskelligt fiskeyngel. Både fisk, fugle og Grønlandshvalen spiser af de større dyreplankton og fiskeyngel. Fiskene bliver spist af sælerne, som så bliver spist af isbjørnene. Alge- og dyreplankton leverer dødt organisk materiale til bundens dyr, og muslinger er her føde for hvalrosserne.
Forårsopblomstring
I havet er fødekæderne afhængig af det første led som er primærproduktionen. Når det bliver forår og havisen forsvinder, begynder planktonalgerne at blomstre op, da de nu begynder at få sollys. Deres opblomstring går ekstremt hurtigt. Det går så hurtigt at de inde for få uger har opbrugt alle næringsstofferne i de øverste vandlag. Pga. de manglede næringsstoffer i de øverste vandlag søger planktonalgerne nu dybere ned i vandet for at få de nødvendige næringsstoffer. Men den dybde de nu er kommet ned på, er det begrænset hvor meget sollys der kan komme ned til dem, og det gør at forårsopblomstringen bliver meget kortvarig.
Calanus er en aktisk vandloppe som har stor betydning for økosystemet. De sender nemlig den mad som planktonorganismrne har dannet videre i fødekæden. I den korte periode, hvor forårsopblomstringen finder sted, skal de være klar til at spise alle planktonalgerne.
Vandloppernes indflydelse
Når det er vinter befinder lopperne sig i de dybe vandlag. Mens de er her går i en slags dvaletilstand. Når det så bliver forår og planktonalgerne starter deres forårs opblomstring, svømmer de op til de øverste vandlag og spiser algerne Vandlopperne opbygger fedt, som er en af de vigtigste fødekilder for mange dyr, b.la. fiskelarver. Men dette er ved at udvikle sig til et problem, da havisen smelter tidligere og tidligere pga. klimaforandringerne. Det gør at forårsopblomstringen af plaktonalgerne kommer tidligere og kan gøre at vandlopperne ikke er klar til at spise algerne, da de ikke er kommet op til de øverste vandlage i tide. Hvis dette sker bliver det katastrofalt for de næste led i fødekæden, for så mangler den vigtige næring.
Som man kan se på billedet til venstre. Det øverste billede viser når forårsopblomstringen kommer til tiden og lopperne er klar til at komme op til de øverste vand lag og spise algerne.
Det nederste illusterer når forårsopblomstringen kommer for tidligt og lopperne ikke er klar til at komme på og spise algerne, men de først kommer når forårsopblomstringen er begyndt.
Vandlopperne spiller også en vigtig rolle i forholdt til fiskeriet i Grønland. Der findes 3 forskellige slags vandlopper, Calanus hypereboreus, Calanus glacialis og Calanus finmarchicus. De 2 første arter kalder man de ægte artiske arter, som mest findes ved de arktiske områder. Den sidste Calanus finmarchicus er i modsætning til de andre 2 tempereret art, som mest findes i det atlantiske hav.
Forskerer er bange for at Calanus finmarchicus kommer at overtage for de 2 andre arktiske arter, når havet ved Grønland bliver varmere. Dette er et problem da, Calanus finmarchicus indeholder 25 gange mindre fedt end Calanus hypereboreus og derfor er Calanus finmarchicus en meget dårligere fødekæde end Calanus hypereboreus. Dette kan få store konsekvenser for fiskeriet, for da vandlopperens fedt er en af de vigtigste fødekilder for mange andre dyr, vil det gå ind og påvirke hele fødekæden.
Det er utroligt at så lille et dyr kan have store konsekvenser og betyde så meget for noget så stort.