Vi kan prøve at forsimple det arktiske økosystem og de komplekse forhold mellem CO2, Vandbalance og klimaet ved at illustrere det med denne figur.
Ved første pil ser vi ændringerne i atmosfære, hav og klimasystem og den måde de påvirker det arktiske økosystems biotiske og abiotiske faktore på. Dette føre til den anden pil hvor disse påvirkninger har indflydelse på Kulstof og havbalancen som igen ender med at have indflydelse på klimaet.
Når vi snakker om permafrost, er det den del af jordlaget som ikke tør op hvert år. Altså det jordlag der er frosent året rundt. I arktiske egne er der ofte kontinuerlig permafrost. Det betyder at permafrostlaget har ligget frostent i mange år. Og jo længere tid det har været der jo større er tykkelsen på permafrostlaget.
Jord med permafrost indholder store mængder af organisk materiale, som er blevet bygget op gennem mange år. Dette er fordi planternes biomasser der gennem vækstsæsonen bliver dannet, ligger sig som blade og grene. Men på grund af den meget kolde temperatur har mikroorganismer svært ved art nedbryde stofferne. Det skyldes generalt, at alle processer går langsommere ved lavere temperatur.
Klimaet bestemmer jordens opbygning,omsætning, og frigivelse af organisk stof i form af kuldioxid og metan. Det arktiske landskab rummer store mængder af kulstof som er opbevaret i permafrostlaget, i form af organisk stof.
Dette kan føre til en stor stigning af CO2 til atmosfæren, hvis permafrosten forsvinder. Samtidige med at CO2'en stiger, vil der komme mere nedbør fordi områder med permafrost smelter. Dette vil resultere i en større frigivelse af Metan(CH4), og da Metan er en tungere drivusgas end CO2 er den markant dårligere for drivhuseffekten.
På grund af global opvarmning, så har isbjørnen begyndt at spise andre sælarter end den før gjorde. Den er begyndt at spise færre ringsæler, og flere grønlandssæler og klapmydser.
Ændringen i temperaturen har presset isbjørnen til at migrere længere sydpå, hvor der lever grønlandssæler og klapmydser. Når isen smelter på Nordpolen, bliver det nemlig sværere for isbjørnene, at fange ringsælerne. Det resulterer i, at isbjørnen må spise andre sælarter.
Grønlandssæler og klapmydser befinder sig sydpå, og dermed lever de også tættere på industrialiserede områder. Dette giver en større tendens til forurening, og da disse sæler ligger højere op i fødekæden, er der tale om en større biomagnifikation. Ovenikøbet er sæler et meget fedtopholdigt dyr, og da miljøgifte har en tendens til at være fedtopløselige, vil der også være mere bioakkumelering.
I det hele taget, resulterer ændringen af isbjørnens kost i en større forurening af isbjørnene.
På billedet ses en isbjørn der i færd med at konsumere en grønlandssæl.
I modsætning til de fleste af de arktiske dyr på Grønland, findes der dyr der kan drage fordele af klimaændringerne. Det kan hvalrossen for eksempel.
Den varmere temperatur resulterer i at isen smelter, og det betyder, at hvalrossen får lettere ved at dykke efter muslinger og skaldyr, som er dens primære føde.
Til gengæld betyder ændringen i temperaturen også at mange giftstoffer fra isen bliver frigjort. Disse stoffer er kommet til Grønland fra USA, Rusland og Europa ved hav-og luftstrømme.
Giftstoffer har mest betydning for de dyr, der ligger højt op i fødekæden. Det skyldes en ophobning af giftstoffer igennem fødekæderne. Altså en biomagnifikation.