En ringsæl kan veje op til 100 kg, hvilket gør den til den mindste af de fem nævnte sælarter. Den lever i fjorde, isfjelde og områder, hvor havet fryser til is om vinteren. Man kan undre sig over, hvordan en ringsæl holder sig selv i live om vinteren, når havet er frosset til. Det gør den ved at lave åndehuller ind imellem isen. Den kan kendes ved dens mørkegrå ryg med, som er præget med ringformede tegninger.
Sæler i Grønland
Der findes fem arter af sæler i Grønland. Af disse er Ringsælen, grønlandssælen og klapmydsen de mest almindelige. De to andre Remmesælen og den spættede sæl er ikke truede dyrarter, men der er bare ikke så mange af dem. Den spættede sæl er i øvrigt heller ikke en arktisk sæl.
Sæler er generelt fedtopholdige dyr, og de er derfor sårbare over for miljøgifte, der optages i fedtet. Det giver et problem for de dyr, der ligger højere i fødekæden end sælerne.
Ringsælen
Ringsæl og Dens Unge
Det er i disse huler, hvor ringsælen opforstre sine unger i marts-april. Der er en vis risiko, for at isbjørne eller polarræve opdager hulen. Hvis ringsælen kan nå det, undslipper den igennem vandhullet. Her kan i se, hvordan det sker.
Grønlandssælen
Type your text here
Grønlandssælen er den mest almindelige sæl i Grønland. De kommer til Grønland i maj måned fra deres yngleplader i New Foundland. Den kan blive 1,7 m - 2 m lang og veje 140 kg til 190 kg.
Sælen kan kendes ved dens sølvgrå pels, dens mørke ansigt og de sorte v-formede saddelaftegninger på ryggen. Der er ingen mærkværdige forskelle imellem hannen og hunnen, og det kan derfor være svært at skelne de to køn. Den lever gennemsnitligt 20 år.
Hunnerne bliver modne i 5-6 års alderen. Året efter, i februar opforstre de en unge.
Ungerne bliver født med en gullighvis pels, en vægt på omkring 11 kg og en længde på 80-85 cm. Efter tre dage bliver denne pels helt hvid, og forbliver på denne måde de næste 12 dage. Derefter begynder ungerne at fælde og den voksne pels vokser ud.
På billedet ses en unge med hvid pels. Den er altså stadig i 12 dags perioden og er ikke begyndt med at fælde sin pels.
Klapmydse
Af de fem sæler på Grønland så er klapmydsen den største sæl på. Hannerne kan blive op til 2,6 meter og hunnerne ca. 2 meter. Hannerne er en del kraftigere bygget end hunnerne og kan kendes ved den blære de kan producere, hvis de føler sig truet.
Vægten af klapmydserne varierer fra sæson til sæson. Det skyldes at om sommeren fælder de deres pels, hvilken har en stor betydning på deres vægt.
Om sommeren typisk juni måned, vejer klapmydsen mindst. På dette tidspunkt vejer fuldvoksen hanner 250-300 kg og hunner 150-200 kg. Om vinteren tager de 50 % på, så hannerne kommer til at veje omkring 450 kg og hunnerne 300 kg.
Billedet viser en han klapmydse, der har pustet sin blære op. Den føler sig derfor truet eller provokeret.
Her kan man se hvordan klapmydserne migrerer rundt i forhold til årstiden. De tilbringer altså også meget af deres tid ude på åben vand.
Man kan se at de tager til Grønlands østkyst i Juni-Juli hvor de fælder. Det er bl.a. på det her tidspunkt, at de bliver spist af isbjørne. Traditionelt bliver deres skind brugt til kajakker. For det meste bliver de jaget og fanget i vestgrønland, når de migrerer fra fældeområde yngleområde. Men man fanger også en del i østgrønland. Det er vestgrønland, der er mest tilbygget og befolket, og derfor er det også her at klapmydserne har størst chance for at optage miljøgifter.
Her ses en hun klapmydse, sammen med sin unge.